| |
LOKALE REGLER
Enkeltstående træer markeret med blå pæl, træer med støtteplæ samt træer
med beskyttelsesrør eller trådnet, betragtes som ikke-flytbare
forhindringer.
Lempelse efter regel 24 - 2.
Gule, røde og blå markeringspæle og markeringsrosetter samt
afstandsmarkeringer er ikke-flytbare forhindringer.
Lempelse efter regel 24 - 2.
Sten i bunkers er flytbare forhindringer.
Lempelse efter regel 24 - 1.
Veje og stier er integrerende dele af banen.
STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF EN LOKAL REGEL:
HULSPIL: TAB AF HUL - SLAGSPIL: 2 STRAFFESLAG
For alt spil på denne bane, må en spiller skaffe sig oplysning
om afstand ved at bruge et instrument, der alene måler afstand.Hvis en
spiller, under en fastsat runde, bruger en afstandsmåler, der er
beregnet til at angive eller måle andre forhold, der kan påvirke hans
spil (f.eks. hældning, vindhastighed, temperatur m.v.), er dette i strid
med regel 14 - 3, og spilleren bliver diskvalificeret, uanset at han i
virkeligheden ikke har anvendt nogle af disse yderligere funktioner.
STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF DENNE LOKALE REGEL:
DISKVALIFIKATION
BANEMARKERINGER
Hvide pæle: Out of bounds
Gule pæle og/eller gule rosetter: Vand-hazard
Røde pæle og/eller røde rosetter: Parallel vand-hazard
Blå pæle og/eller blå rosetter og/eller blå afstribning: Areal under
reparation.
Blå pæle med sort top: Areal under reparation med spilleforbud.
AFSTANDSMARKERINGER
Sort/Gul pæl i siden
af fairway: 150 meter til midten af green.
Gul roset (150M) på fairway: 150 meter til midten af green.
Rød roset (100M) på fairway: 100 meter til midten af green.
ETIKETTEREGLER
Gentagne prøvesving på tee-stederne er ikke tilladt.
Læg græstørv på plads.
Opret nedslagsmærker på greens.
ORDENSREGLER
Uden for banens nordlige, vestlige og østlige out of
bounds-grænse ER AL FÆRDSEL FORBUDT, DETTE FORBUD GÆLDER OGSÅ AFHENTNING
AF BOLDE.
Under private runder må hunde medtages på banen, skal være i kort snor
og pose skal medbringes.
Små børn i følge med voksne samt barnevogne er ikke forbudt på banen,
men må på det kraftigste frarådes af hensyn til sikkerheden. |
|
|